Arbeidsmiljø: Om biologiske rytmer i organisasjoner

Av Camilla Kring, Ph.d., forfatter og eier av Super Navigators ApS

Artikkelen som følger er skrevet på dansk:

Hvad er din biologiske grundrytme? For at tilpasse os Jordens rotation omkring sin egen akse har mennesker, dyr og planter et indre ur. Mennesket er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, vi vælger. Kronobiologi er studiet af disse biologiske rytmer – herunder døgnrytmen i mennesket. Kronos betyder tid på oldgræsk, og kronobiologi kunne også kaldes tidens biologi. 

I 2017 modtog tre amerikanske kronobiologer, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young, Nobelprisen i Medicin for deres opdagelser af de molekylære mekanismer, som styrer menneskets døgnrytme. 

Dit indre biologiske ur, et masterur, sidder i den del af hjernen, der kaldes hypothalamus. Masteruret kaldes også den suprachiasmatiske kerne eller forkortet SCN. Det er variationer i menneskets gener, der gør, at vi sover og er vågne på forskellige tidspunkter af døgnet. Du er genetisk disponeret for at være enten morgenfrisk eller aftenfrisk. Biologi er kendetegnet ved variation. Nogle mennesker er over to meter høje, mens andre er 1,6 meter. Nogle mennesker har små fødder. Andre store fødder.

På samme måde er det med vores indre biologiske ur. Nogle mennesker har et indre ur, der går hurtigt, mens andre mennesker har et indre ur, der går langsomt. Nogle mennesker falder tidligt i søvn og står tidligt op, mens andre falder senere i søvn og står senere op.

7 kronotyper

Professor Till Roenneberg, fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, har kortlagt mere end 300.000 menneskers døgnrytmer: Fordelingen af ​​døgnrytmer, eller kronotyper, spænder fra ekstrem A-menneske, tidlig kronotype, som går tidligt i seng og står tidligt op, til ekstrem B-menneske, sen kronotype, som går sent i seng og står sent op. Till Roenneberg inddeler kronotyperne i syv kategorier.

Vi kunne også kalde en tidlig kronotype for et A-menneske og en sen kronotype for et B-menneske. Betegnelserne ”A-mennesker” og ”B-mennesker” har været en del af det danske sprog siden 1930’erne. 

A-mennesker vågner tidligt

Hvis du er et A-menneske (tidlig kronotype) er din naturlige rytme at gå tidligt i seng og stå tidligt op hver morgen – også i weekenden. Selvom du går i seng klokken 02.00, vil du stadig vågne tidligt næste morgen. Det er ikke muligt for et A-menneske at sove til kl. 10. Dit indre ur vækker dig altid tidligt om morgenen.

Det ekstreme A-menneske – som i dette tilfælde har brug for otte timers søvn – vågner klokken 4 om morgenen og går i seng klokken 20. Som A-menneske sover du ofte godt på arbejdsdage og for lidt i weekenden. Mange A-mennesker kan godt føle sig socialt hæmmede, da meget socialt liv foregår om aftenen. For ikke at tale om det kulturelle liv, der ofte foregår efter kl. 20.

B-mennesker går sent i seng

Hvis du er en sen kronotype (B-menneske) går du senere i seng og står senere op, hvis ikke børn, skole- eller arbejdstider kræver, at du afbryder søvnen. B-mennesket får ofte for lidt søvn på arbejdsdage og sover mere på fridage. For B-mennesker kan nemlig godt skubbe et søvnpres foran. Det har dog en helbredsmæssig pris at sove for lidt på arbejdsdage og sove mere på fridage.

Om morgenen har du en lavere kropstemperatur end et A-menneske, og derfor kan der godt gå et par timer, fra du vågner, til du føler dig frisk. Selvom du går i seng kl. 22, er det ikke sikkert, at du kan sove. For du er ikke træt på dette tidspunkt. Du bliver først træt, når dit indre ur, fortæller dig, at du skal sove, og det kan godt blive på den anden side af midnat.

Et moderat B-menneske, der selv bestemmer sine arbejdstider, vil være vågen i tidsrummet fra klokken 10 om formiddagen til klokken 2 om natten – og så sove fra klokken 2 til 10. Såfremt vedkommende har et søvnbehov på 8 timer. 

Jo mere du lever i takt med dit indre ur, desto bedre helbred har du 

Kronobiologer taler om socialt jetlag, når de skal beregne den negative helbredsmæssige konsekvens, som du betaler for at leve ude af takt med dit indre ur. Når man har socialt jetlag, betyder det, at der er forskel på det indre, biologiske ur, man har, og så på den sociale tid, altså samfundets krav til skole- og arbejdstider. Hele 83 procent af verdens befolkning – i Europa, USA og Asien – er nødt til at afbryde søvnen før tid for at gå på arbejde eller i skole.

Desværre har det en helbredsmæssig pris at sove for lidt på arbejdsdage – uge efter uge, år efter år. I 2018 viste et stort studie fra Northwestern University, at B-mennesker har 10 procent større risiko for at dø for tidligt i sammenligning med A-mennesker.

Kronobiologer beregner dit sociale jetlag som forskellen på dit søvnmidtpunkt på arbejdsdage og fridage. Lad os sige, at du sover fra midnat til klokken 6 på arbejdsdage. Så er dit søvnmidtpunkt klokken 3 om natten. På fridage sover du derimod i overensstemmelse med dit biologiske ur fra klokken 1 til klokken 10. Hvilket forskyder dit søvnmidtpunkt til klokken 5.30. Forskellen på dit søvnmidtpunkt på arbejdsdage og fridage er 2,5 time. Og du har således 2,5 timers socialt jetlag. 

Ifølge professor Till Roenneberg har mindst 70 procent af befolkningen mindst en times socialt jetlag, og en tredjedel af befolkningen lider af mere end to timers socialt jetlag. For hver time man lægger oveni i ens sociale jetlag, øges risikoen for overvægt tilsvarende proportionelt med 33 procent. En andet studie viser, at for hver times socialt jetlag folk oplever hver uge, øges deres risiko for at lide af hjertekarsygdomme med 11 procent.

Forskning i kronobiologi viser, at det at leve ude af takt med vores biologiske ur gør os mere sårbare over for infektion, kræft, fedme, type 2-diabetes og hjertesygdomme. 

Vi har brug for nye og mere sunde, bæredygtige og produktive rytmer på arbejdspladsen. 

Sådan arbejder du med kronobiologi i din organisation

Hvordan kan vi bruge viden om kronobiologi til at skabe mere sunde, bæredygtige og produktive rytmer på arbejdspladsen? 

Det er ikke virksomhedens struktur, men virksomhedens kultur, der afgør, om medarbejderne tør benytte sig af fleksibiliteten. Det er kulturen, der sætter rammen for medarbejdernes handlerum. 

På en medarbejderdag kan I kortlægge jeres nuværende arbejdskultur. Inddel medarbejderne i grupper af ca. 7-10 og lad dem diskutere følgende spørgsmål:

Hvad inkluderer og ekskluderer tidlige kronotyper (A-mennesker) fra jeres arbejdskultur?

Hvad inkluderer og ekskluderer sene kronotyper (B-mennesker) fra jeres arbejdskultur? 

Leder, bliv bevidst om dine døgnrytme-biases

Forskning viser, at ledere har en tendens til at favorisere A-mennesker, der møder tidligt på arbejdspladsen. Der er tale om et early riser bias = alene det at møde tidligt på arbejde giver højere performanceevalueringer (i lighed med nærhedsbias = medarbejdere, der arbejder hjemme, overses oftere).

Et studie fra University of Washingtons Foster School of Business viser, at placeringen af arbejdstiden på kontoret har stor betydning for medarbejderens performanceevaluering. Et senere mødetidspunkt får lederen til at opfatte medarbejderen som mindre samvittighedsfuld. Forskerne konkluderer, at medarbejdere, der arbejder fra kl. 7-15, anses som værende mere samvittighedsfulde og får en højere performanceevaluering end medarbejdere, der arbejder fra kl. 11-19 – uagtet at de arbejder samme antal timer.

Ledere, som selv er B-mennesker, er dog mindre tilbøjelige til at dømme medarbejdere, der foretrækker en senere mødetid.

Hvilke grundlæggende antagelser har du om A-mennesker og B-mennesker? Bliv bevidst om de normer, værdier og overbevisninger, der præger din tænkning om døgnrytmer. 

Døgnrytmeskemaer for alle teammedlemmer

Ved at synliggøre jeres kronotyper, kan I koordinere, hvornår det giver bedst mening at arbejde sammen, og hvornår vi skal arbejde hver for sig. Eksempelvis kan I planlægge at afholde møder på tidspunkter, der understøtter flest kronotyper. 

Udvidede åbningstider ved at tilrettelægge arbejdet efter døgnrytmer

Ved at kortlægge samtlige kronotyper i en finansafdeling i en organisation, fandt man ud af, at halvdelen af medarbejderne var A-mennesker og den anden halvdel var B-mennesker. Herefter blev medarbejderne og lederne enige om, at nogle medarbejderne kunne møde kl. 7 og gå tidligere og andre medarbejdere kunne møde kl. 10 og gå senere. På denne måde havde finansafdelingen en udvidet åbningstid og medarbejderne kunne i højere grad arbejde i takt med deres indre ur. Det blev en win-win. 

Tidszonearbejde

Match døgnrytme og tidszonearbejde. I en logistikvirksomhed i Holland arbejdede alle medarbejderne på tværs af tidszoner. Nogle medarbejdere havde ansvaret for kunder i Venezuela og Japan, hvilket betød, at de både arbejdede tidligt om morgenen og sent om aftenen. Virksomheden fik rådgivning i anvendt kronobiologi. Eksempelvis sådan at A-mennesker bosiddende i Europa skulle arbejde med kunder i Asien. Mens B-mennesker bosiddende i Europa skulle tage sig af arbejdet med de amerikanske kunder.

Hvad er din biologiske grundrytme? Lyt til den og skab plads til kronodiversitet på din arbejdsplads.

Artikkelforfatteren, som holdt foredrag om temaet under høstens Juristkongress, har ph.d. i balansen mellom arbeidsliv og privatliv og har vært konsulent for en rekke virksomheter i flere land.

LES OGSÅ: Fagartikkel: Økt livskvalitet, arbeidsglede og produktivitet 

LES OGSÅ: Fagartikkel: Hvor jobber du best?